Hvis der er opstået et hul i tanden, knækket et stykke af eller tanden er revnet kan tanden ofte repareres med en plastfyldning. Før i tiden anvendte man ofte amalgam, også kaldet sølvfyldninger, til dette formål. Ulempen med amalgam er at der skal fjernes mere tand for at den kan sidde fast, den misfarver tanden i sort eller blålig nuance og kan give tanden problematiske revner. Derfor bruger man idag hovedsageligt plastfyldninger.

En plastfyldning limes på den tilbageværende del af tanden. Det kræver at det er nok tilbage af tanden og at området omkring tanden under behandlingen kan holdes helt tørt, en plastfyldning er nemlig meget følsom for fugt under udførelsen, men heldigvis ikke bagefter. Tandlægen modellere tanden i plasten små lag af gangen og undervejs hærdes den med en blå lampe. Tanden er helt hærdet og klar til at tygge med, når du forlader klinikken. Det kan være normalt at tanden er følsom i en periode, efter den har været behandlet.

Der er enkelte tilfælde hvor en plastfyldning ikke er den bedste løsning. Det er hvis der mangler mange flader af tanden, hvis en tidligere plastfyldning samme sted ikke har kunne holde til belastningen eller hvis der er stor afstand til tanden ved siden af, så mellemrummet ikke kan lukkes af. I disse tilfælde vil lave en tandkrone, da det er mere holdbart og derfor bedre kan betale sig på den lange bane, både økonomisk og for tandens sundhed, da en tand ikke kan holde til at blive boret i for hyppigt.